Fællesklubben Aller Tryk

Fagligt fællesskab mellem trykkere, bogbindere, CTP, smede og elektrikere

 

Fællesklubben Aller Tryk

Fagligt fællesskab mellem trykkere, bogbindere, CTP, smede og elektrikere

Fællesklubben Aller Tryk

Fagligt fællesskab mellem trykkere, bogbindere, CTP, smed og el

Fællesklubbens nyere historie:

 

Nye maskiner, Forlagets ansatte melder sig ud af Fællesklubben. Strid om faggrænser (2010- 2012)

Den nye Rota 10 får teknisk set en fin start i 2010, men kollegerne må lægge arm med ledelsen omkring holdsætning og arbejdstempo.

Ledelsen mener, at weekendholdaftalen er for dyr og at de derfor må nøjes med 3- holdsdrift. Klubben mener, at firmaet ville tjene mere med flere eksterne ordrer og udnytte kapasiteten med 4 holdsdrift.

I 2010 vælger de HK-ansatte i Aller Media at melde sig ud af Fællesklubben. Uenighederne handler bl.a. om hvorvidt de valgte til A/S bestyrelsen fortsat skal aflevere deres honorar til klubkassen. Fremover er ESU (billedet) det eneste organ, hvor de ansatte på trykkerierne kan samarbejde med de ansatte (HK og journalister) i forlagene.

Lav løn til nyansatte bogbindere rammer også oprullerne/hjælperne på trykmaskinerne.  På Stibo er oprul-lerne faglærte trykkere, men på Aller har der altid været en stiltiende enighed om, at det er et ufaglært job, bl.a. fordi lønforskellen hidtil har været minimal.

Oktober 2010 afholdes en velbesøgt medlemskonference, der bl.a. skal debattere om strategien fremover skal være at give de nuværende oprullere en faglig uddannelse, hvis de ønsker det og gøre jobbet til faglært trykker-job på sigt. Der er stor modstand imod forslaget i bogbindergruppen.

I 2011 bliver hele fabrikken overklistret af plakater, der kræver at aftalen om at kunne afspadsere skifteholdstillæg også skal gælde, selvom der ikke køres weekenddrift. I forbindelse med lønforhandlingerne i 2011 bliver det som kompromis indført, at man kan afspadsere 50% af tillægget. Det kommer til at gælde alle faggrupper.

Jungersen fremlægger i 2012 planer om delvist at nedlægge oprullernes job for at erstatte dem med robotter. Disse robotter findes hos firmaet Elopak v. Århus, som Fællesklubben besøger (billedet). Robotprojektet bliver aldrig til noget og Jungersen vil hellere have lav løn end faglært arbejdskraft, så hele debatten om oprullerne bliver lukket ned.